RING TIL JAN

Jan telefon: 20 96 93 29

RING TIL OLE

Ole telefon: 28 11 13 53

KONTOR TELEFONTIDER

Man – Ons – Fre: 09:15 – 12:00

SEND MAIL HER

Kontor telefon: 50 35 49 45

Regler om kørekort

Ophold i undervisningen

Det er ikke tilladt med større ophold i undervisningen. Med større ophold menes mere end 3 mdr.

Hvis man får et ophold i undervisningen på mere end 3 mdr. før man er nået til kørslen, skal man starte igen helt forfra inkl. evt. manøvrebane.
Er man begyndt at køreundervisningen og er afbrydelsen på mellem 3 og 4 mdr., skal man starte fra og med 1. kørelektioner.
Har opholdet været mere end 4 mdr. inden teoriprøven er bestået, skal der startes helt forfra inkl. evt. manøvrebane.
Har opholdet været mellem 3 og 5 mdr. efter en bestået teoriprøve skal der tillægges undervisningen yderligere 4 kørelektioner.
Er opholdet på mere end 5 mdr. efter bestået teoriprøve, skal der startes forfra, herunder ny teoriprøve og er opholdet over 7 mdr. skal man også på evt. manøvrebane.

Obligatorisk teori

Ved førstegangs erhvervelse af et kørekort, er det oblikatorisk, at man skal følge et helt teorikursus.

Ved kontrolerende prøver er det ikke et krav, at man følger et teorikursus, men det kan hurtigt blive meget dyrt at forsøge sig, uden først at have modtaget teoriundervisning. Kontrolerende prøver er ca. 60% dyrere end førstegangs prøver og der skal betales et nyt gebyr, hvis man ikke består. Er det en betinget frakendelse, vil man også miste sit kørekort første gang man dumper, og får det først igen når køreprøven er bestået. Har man kørekort til flere kategorier, skal køreprøven beståes senest ved den 3. prøve, ellers skal man op til prøve i samtlige kategorier, man ønsker at generhverve.

NB: En kontrolerende prøve, i forbindelse med en betinget frakendelse, skal beståes senest 3 mdr. fra dom/bødeforlæg.

Teoriundervisningen i wandmose foregår ved hjælp af den nyeste teknik. Det sker med undervisningsmaterialer og evaluerende prøver på computer og storskærm. Til at følge teoriundervisningen købes teoribog.

Kørselsforbud/ særlig køreundervisning

Hvis du har mistet dit kørekort, enten ved at have fået to klip eller ved at have fået en betinget frakendelse, inden for de første to år du har kørekort, får du ganske automatisk et kørselsforbud. Når man får et kørselsforbud vil det sige at politiet inddrager dit kørekort og du skal have modtaget særlig undervisning af en kørelærer. Der er krav i loven, hvor der står hvad undervisning netop du skal have og det fordeler sig på 8 teoretiske lektioner og 8 praktiske. Vi har stort erfaring med lærer/elev-situationen. Derfor får du den helt rigtige kørelære hos os.